søndag den 30. oktober 2011

Uge 42 på Fajancen, Sønderho


Det er efterhånden blevet en tradition i uge 42. Fremvisningen af årets arbejder og 4-6 skitsebøger på Café Fajancen i Sønderho. Der kommer altid spændende samtaler og møder med gode folk ud af den lille uformelle begivenhed, som Hanne og Leif velvilligt lægger rammer til. Normalt udstilles skitsebøgerne jo ikke, i hvert fald kun få sider via bloggen her. Så det er en smule grænseoverskridene at fremlægge hele materialet fra de mest uhjælpelige streger til de færdige ting. Men nogle gange kan en stærk skitse sige mere end et mere gennemarbejdet billede. Samtidig giver det mulighed for, bedre at formidle både oplevelserne derude samt den egentlige kunstneriske proces.