Stormmåge på vaden

Stormmågen fra vaden ved Sønderho er færdig og jeg kan skære den fri af pladen.

De første farver er angivet og skyggerne lægges forsigtigt på.

Herover er baggrunden bygget op og maskeringen fjernet. Jeg kan begynde at male mågen.

Arbejder på en større akvarel af en stormmåge på vaden. Her er et par billeder fra den indendørs del af processen. Mågen er tegnet op med en blød streg og maskeret med den gullige "masking fluid". Når den er tør kan jeg gå igang med baggrunden, uden at skulle tænke over om jeg kommer til at male ind over fuglen. Jeg tilføjer nye billeder efterhånden som arbejdet skrider frem.

En død ride

En god bekendt af mig, Johnny Bay, fandt denne ride nær golfbanen på nordøen. Han var så venlig at komme forbi med fuglen, der stadig var frisk og sikkert er blæst ind fra Nordsøen under sidste uges kuling. Jeg lavede samme aften denne hurtige akvarel. Halvdelen af hovedet manglede på noget forunderlig vis, så jeg har "helt uhørt" pyntet lidt på fuglen. Det vigtigste var at få hold på den udfoldede vinge. Det slog mig iøvrigt at den store hvide trekant på vingen slet ikke er ren hvid. Det er ellers det indtryk man får i felten og ligeså i felthåndbøgerne. Tak til Johnny for at bjærge riden!

Mens vandet falder

Gårsdagens vejrskifte gjorde godt. Jeg kunne sidde på stranden og tegne, uden at skulle kæmpe mod hård vind og heftige byger. Strandskaderne kom pludselig flyvende i tusindvis ude fra Peter Meyers Sand og ind mod øen. Formentlig en kredsende helikopter over Knudedyb, der fik dem på vingerne. En flok slog sig ned på den smalle stribe vade ved Sønderho Strand ved højvande. Efterhånden som vandet faldt rykkede de lidt længere ud. Her stod de roligt i modlyset ude fra vest. Stadig ventende.

Sandløbere i kuling

Sidste uges vedvarende kuling lokkede mig på stranden, for måske at se lidt havfugletræk. Det er ikke just nogen "walk in the park" i den slags vejr, og flere gange måtte jeg trække længere bagud, op mod klitterne, i takt med at vandet steg meget hurtigt og skyllede ind over mine støvler. Også sandløberne var stressede af alt den vand. De havde travlt. Tilpassede som de er, til netop at fouragere i opskylszonen. Men pladsen blev efterhånden trang på stranden, så de kom meget tæt på. Hvilket gav mig chancen for at nærstudere dem.

Insektjagt!

Unge stære i fælding mod den første vinter er et af mine faste efterårsmotiver. Ligesom både hvide og gule vipstjerter. De gule færdes langt mere diskret i landskabet end de hvide, som ofte spankulerer rundt på gader og stræder. De gule vipstjerter ses derimod her i træktiden enten på stranden, hvor de nemt skræmmes væk af forbipasserende, eller skjult i græsset inde på strandengene. Her gør de stærene selskab, mens svalerne virvler rundt i luften over dem. Alle er de på jagt efter insekter. I jorden, på jorden eller over jorden - inden trækket videre mod syd.

Skitsen herover er første skridt hen mod et større, mere gennemarbejdet billede af de tre arter.

Stenpikkere i efteråret

Gennem hele efteråret ses rastende stenpikkere på enge og marker. Er man grundig og heldig kan man støde på sjældne arter som Nonnestenpikker eller måske Ørkenstenpikker. Først og fremmest skal man dog ha´ et nærtgående kendskab til vores almindelige stenpikker og dens udseende i efteråret. Hannerne er ikke så svære at kende. De ligner sig selv. Blot fremstår oversiden mere brungrå end blågrå, og de sorte vinger "falmer" en smule. Men masken, der giver stenpikkeren dens karakteristiske udseende bibeholdes.
Denne stenpikker fandt læ i den hårde vestenvind, bag et hegn ved Rindby.

Dværgryler i september

På stranden kan man især i september finde dværgrylerne trippe rundt blandt de almindelige ryler, præstekraverne og sandløberne. De juvenile fugle der trækker igennem lige nu, har en ren hvid underside og oftest en mørk gylden ryg. Ned ad ryggen løber et par lyse, nærmest okkerfarvede linier. Da vejrudsigten begyndte at varsle hård vestlig kuling, valgte jeg at eftersøge rylerne i weekenden mens vejret stadig viste sig fra sin stille side. Antallet af dværgryler kan variere betragteligt fra år til år. I år har jeg på stranden set flokke på op til 8 fugle.

Havørn over Nordby

Forleden morgen sang stærene ivrigt fra de stråtægte tage i Nordby. Jeg besluttede derfor at bruge et kvarter på at skitsere og fotografere især de unge stære, der lige nu bærer en pudsig overgangsdragt mellem den juvenile og vinterens dragt. Arbejder på et større billede af unge stære og gule vipstjerter, og vil gerne have skitser af stærene i forskellige possiturer.

Inden jeg rigtig kom igang med stærene, blev jeg imidlertid afbrudt af et stort vingefang hen over byen. En unge havørn kom baskende langsomt højt over hustagene. Vingerne stærkt flossede, fuglen i fældning. Ørnen var blevet set tidligere på morgenen omkring Langli, hvorfra den tog kurs mod Fanø. Og her var jeg så heldig, at være på jagt efter stære.

Almindelig Hedelibel ved den gamle fuglekøje.

På dage med stille vejr og efterårssol, flyver guldsmede og vandnymfer over heden og de våde klitlavninger. De ynge eksemplarer af hedelibeller kan være vanskelige at kende fra hinanden. Men går man systematisk til værks, kan man sætte navn på. Hunnen af Almindelig Hedelibel har et lille, men sikkerts kendetegn. Den lille "torn" bag ude på bagkroppens underside. En såkaldt skedeklap.

Fiskeørn over Langjord

I begyndelsen af september fejede en hård østenvind ind over landet, og pressede lidt af det østdanske rovfugletræk ud mod vestkysten. Det er sådanne dage man skal holde øje med fiskeørnene. Ørnen på skitsebladet herunder, kom flyvende ind over Galgedyb og Langjord, sandbanken ud for Sønderho Strand. Lang tid inden jeg fik øje på den, var tusinder af strandskader og måger allerede på vingerne.

Sceneriet gentog sig iøvrigt nogle dage efter, med en ny forbitrækkende fiskeørn. Netop fiskeørnene trækker gerne ud over revet. De er ikke så afhængige af termikken inde over land, men flyver gerne aktivt, ud over havet.

Stemmer fra tundraen

Snart lyder de lange sørgmodige toner fra Strandhjejlerne ude over vaden. Endnu ses smukke adulte fugle med sort bryst, men snart tager ungfuglene over. På afstand synes de ensfarvede grå, men på nært hold er dragten varm gylden, og vingen besat med små detaljerede tegninger.

Strandhjejlernes stemmer ude over landskabet lyder på en eller anden måde af sibirisk tundra. De kommer langvejs fra. Og skal i løbet af oktober videre syd på.

Juvenile præstekraver

Hele sommeren har de store præstekraver gjort mig selskab på vaden og stranden. Hen på efteråret får de lokale ynglefugle selskab af et stort antal af nordlige præstekraver, der trækker igennem og raster i Vadehavet.

Præstekraver er gode motiver. De står stille...kortvarigt javel...inden de igen spæner hen over sandet på jagt efter noget spiseligt. Og så stiller de sig an. I mange forskellige possiturer. Og dragten er kontrastrig, meget grafisk.

Ringdrossel fra april.

Snart kan vi nyde synet af ringdrosler på Fanø igen. I løbet af oktober ses droslerne trække over Hønen på øens sydspids, eller raste i krat og på marker.

Dette dagbogsblad er fra april, hvor forårstrækket går hen over landet. En enkelt fugl fouragerede på engen under det store piletræ. Gæslingerne var lysende gule og skyggerne lange i det skarpe forårslys.