fredag den 4. marts 2011

Tåge og forår på vej



Vinteren har holdt fast længe, og der er stadig en hel del is langs stranden og på vaden. Forsøgte at gå ud over vaden den anden dag, men det er praktisk taget umuligt pga. et særdeles glat "føre". Fuglene er stadig vinterfugle. Stødte på en stor tornskade langs diget forleden. Og storspoverne er blandt de få vadefuglearter der har stået vinteren igennem. Men viberne er kommet. Lærken lige så. Men ingen af dem gør meget væsen af sig. Men i weekenden sker der sikket noget. Tågen i dag og de 5 plusgrader varsler en ny årstid!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar