mandag den 5. november 2012

Sølvklokker over tagene...

Lyden af små sølvklokker på kølige, klare dage er ventet på denne årstid. Silkehalerne er i byen! Der er ingen garantier for, at de bliver hængende ret længe, så vil man have et godt kig og få chancen for at skitse dem, skal man ikke vente. Så snart bær og æbler haverne er væk, er fuglene draget videre. Som regel kommer der et pust af silkehaler i november her ude vest på, og både Nordby og Esbjerg huser flokke i de her dage.



Silkehaler har masser af karakter og x-faktor! Ikke mindst deres farvepragt gør dem umiskendelige. Her er dog et skitseblad, der fokuserer på artens proportioner og positurer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar