tirsdag den 5. april 2011
Træktid
tirsdag den 29. marts 2011
Vagtsomme bramgæs
onsdag den 16. marts 2011
Blisgæs letter. Koldnål.
torsdag den 10. marts 2011
Et tilbageblik på efteråret...
Når man har kigget for hundredetreogtyvende gang på de samme faste strandskader, storspover og hvinænder i løbet af en lang kold vinter med få overvintrende fugle, længes man efterhånden tilbage til fugletræk og et landskab uden sne. Så inden det hele starter forfra med et nyt forår, kan man finde skitser og oplevelser frem fra det seneste efterår, og gøre lidt mere ud af dem. Øverst oktobers store sjældenhed, stendroslen, der desværre kun blev en enkelt eftermiddag, men bragte begejstring blandt de hurtigste ornitologer.
Midterbilledet er fra Halen på øens østkyst, hvor en ung vandrefalk måtte acceptere timers mobning fra de stedlige krager. Og nederst et nyt studie af sangsvaner fra Galgerev.
fredag den 4. marts 2011
Tåge og forår på vej
Vinteren har holdt fast længe, og der er stadig en hel del is langs stranden og på vaden. Forsøgte at gå ud over vaden den anden dag, men det er praktisk taget umuligt pga. et særdeles glat "føre". Fuglene er stadig vinterfugle. Stødte på en stor tornskade langs diget forleden. Og storspoverne er blandt de få vadefuglearter der har stået vinteren igennem. Men viberne er kommet. Lærken lige så. Men ingen af dem gør meget væsen af sig. Men i weekenden sker der sikket noget. Tågen i dag og de 5 plusgrader varsler en ny årstid!
fredag den 4. februar 2011
Vinterskitser
Ovenfor lidt klip fra skitsebogen, som den tager sig ud her i begyndelsen af det nye år. Isen er nu væk fra kysten, og det er sat ind med blæst og regn. I nat varsles forhøjet vandstand, op til 3.10 meter over DNN 0. Også i nat føg en kuling over øen, og resulterede i tusindvis af sølvmåger på stranden. Skitserne her er af typiske vinterfugle. Silkehalerne (øv) er ikke hverdagskost på Fanø, men en lille flok slog sig kortvarrigt ned i Nordby en eftermiddag. Kvækerfinkerne har til gengæld været her i pæne antal hele vinteren. Mens vandrefalkene trofast holder til på bla. nordspidsen.
lørdag den 22. januar 2011
Lino-tryk af ederfugle
Abonner på:
Opslag (Atom)


