Drolser fra nord

De seneste dage har man kunnet høre småspover, sortklire og svaleklire over øens luftrum. Vadefuglene fra Nordskandinavien og Arktis ankommer som dagene går i stadig større antal. Småspoverne trækker hurtigt videre, så dem har jeg brugt noget tid på i felten. Ellers har jeg arbejdet på akvarellen ovenfor. Sjaggere og vindrosler er udtryksfulde drosler, og jeg holder meget af af tegne dem når de kommer i bølger over øen i september-oktober. Akvarellen skal bruges til en artikel om "fuglevenlige haver", i det kommende nummer af "Fugle og Natur".

Slørugler på ladens loft

Det er ikke hver dag, eller hvert år for den sags skyld, man har mulighed for at tegne slørugler på nært hold. Oftest ser man dem blot flyver over vejen i nattemørket, eller flyve rundt omkring gården eller kirken, hvor uglerne yngler. Efter de seneste kolde vintre er det endda blevet meget sværere. Efter ti års bestandsfremgang i Sydvestjylland, bankede to vintre bestanden tilbage til udganspunktet, og arten er igen fåtallig i Danmark. Sådan er det, når en art, der egentlig er hjemmehørende i landene syd for os, risikerer en tilværelse så "højt mod nord". Er levestederne iøvrigt acceptable, skal sløruglerne nok komme på fode igen.

Da bestanden var på sit højeste, fik jeg i 2009 mulighed for at opleve et kuld slørugler, der skulle ringmærkes på Vadehavscentret i Vester Vedsted, der har en uglekasse i gavlen i laden. Det er to af ungerne herfra, som jeg nu har fået lavet en færdig akvarel af, efter at have modtaget en bestilling af netop slørugler.

Trækpause...og tid til at fordøje.

Maj måned er forbi, ligesom fugletrækket, der ebber ud her i begyndelsen af juni. Som altid er forårstrækket hurtigt, hektisk og en smule stressende, hvis man skal have det hele med. Det får man aldrig, men det er med at kende sin besøgstid med skitsebogen. Og sjældent tager man sig tid til mere gennemarbejdede billeder....der er altid noget man lige kunne tage ud at kigge på! Billedet ovenfor er dog en undtagelse. Det måler 50X65 cm. og er en bestilling. I maj har den tilmed stået på flytning og indretning og alt hvda dertil hører. Så det er ikke blevet til mange uploads på bloggen. Men nedenfor nogle eksempler på nogle af de mange skitser fra de sidste uger. Om nogle få dage kommer de første fugle tilbage, og det lange efterårstræk begynder. Faktisk kom de første storspover allerede i denne uge!

Dværgterne, Nordby.

Havterne, Søjorden.

Strandhjejler i modlys, Galgerev.

Stor præstekrave.
 Mange "tundra-præstekraver" passerede i midten af maj.

Lille kobbersneppe, Galgerev. En af mine favorit-motiver!

Træktid

Med en lille indsats kan man nærmest dagligt notere nytilkomne trækfugle-arter på øen. De næste 6-7 uger ankommer arterne med sædvanlig præcision, én efter én. Tornsangeren (herover, et ringmærket og "håndholdt" eksemplar) må vi vente på lidt endnu, men ikke længe. Sandløber og alm. ryle (øverst) trækker ind i stigende tal allerede nu, men bærer endnu ikke sommerdragt som på tegningen. Akvarellerne er lavet på baggrund af skitser fra i fjor, som illustrationer til en artiklen om trækfugle i DOF´s tidsskrift "Fugle & Natur". Klik på billederne for et større format.

Vagtsomme bramgæs

Bramgæssene er fra oktober til maj kilde til stor inspiration, og efterhånden som mildere vinde blæser ind over landet, er det muligt at lave skitser i de åbne landskaber uden at fryse fingrene af.

Blisgæs letter. Koldnål.

I det tidlige forår ankommer store flokke af gæs til Vadehavet. Især marsken på fastlandet lægger sammen med Mandø land til flokke af flere forskellige arter. Bramgæssene er mest talrige i disse år, mens f.eks. blisgæssene først er begyndt at bruge Ribemarsken i løbet af de senere år. Førhen var blisgæssene en sønderjysk specialitet. De lettende blisgæs fra en produktiv tegnetur omkring Indre og Ydre Bjerrum, gav mig idéen tl en koldnåls-radering. Især de for artens så karakteristiske mørke uregelmæssige bånd på undersiden, havde jeg fornemmelse af kunne udnyttes med grafikken. Dette er det første succesfulde tryk.

Et tilbageblik på efteråret...

Når man har kigget for hundredetreogtyvende gang på de samme faste strandskader, storspover og hvinænder i løbet af en lang kold vinter med få overvintrende fugle, længes man efterhånden tilbage til fugletræk og et landskab uden sne. Så inden det hele starter forfra med et nyt forår, kan man finde skitser og oplevelser frem fra det seneste efterår, og gøre lidt mere ud af dem. Øverst oktobers store sjældenhed, stendroslen, der desværre kun blev en enkelt eftermiddag, men bragte begejstring blandt de hurtigste ornitologer.

Midterbilledet er fra Halen på øens østkyst, hvor en ung vandrefalk måtte acceptere timers mobning fra de stedlige krager. Og nederst et nyt studie af sangsvaner fra Galgerev.