Sølvklokker over tagene...

Lyden af små sølvklokker på kølige, klare dage er ventet på denne årstid. Silkehalerne er i byen! Der er ingen garantier for, at de bliver hængende ret længe, så vil man have et godt kig og få chancen for at skitse dem, skal man ikke vente. Så snart bær og æbler haverne er væk, er fuglene draget videre. Som regel kommer der et pust af silkehaler i november her ude vest på, og både Nordby og Esbjerg huser flokke i de her dage.

Silkehaler har masser af karakter og x-faktor! Ikke mindst deres farvepragt gør dem umiskendelige. Her er dog et skitseblad, der fokuserer på artens proportioner og positurer.

Et efterår er gået...

Når det handler om fugletræk er efteråret længere, end hvad vi ellers forstår med betegnelsen. Stenvenderen nederst i denne række skitser er fra et dagbognotat fra sommeren, men her kommer de første fugle på retur- eller efterårstræk fra Arktis. Og man kan se frem til flere måneder med fascinerende arter af vadefugle. Først de adulte, senere de juvenile, der efterhånden overtager scenen helt.

 

De to skitseblade af små kobbersnepper er således unge, gyldentfarvede fugle, der adskiller sig meget fra de dybrøde voksne eksemplarer tidligere på sæsonen. Traner ses hvert år trække over Fanø, men i meget små tal. Disse er oplevet på en tur i Tofte Skov/Vildmosen i sensommeren.

 



 

Nye akvareller

Der har været stille på bloggen hen over året, men arbejdet har ikke stået stille. Så jeg vil uploade nogle af akvarellerne og de daglige skitser fra månederne, der er gået. Nederst et billede af forårets havterner, der bare skal arbejdes med hvert år. Langdistancetrækkerne har altid en stor tiltrækningskraft. Måske fordi man ved, at de kun er her i en begrænset periode. Billedet her kommer formentlig til at pryde en af de kommende "kunstnerøl" fra Fanø Bryhus.

 

Strandskaderne er her hele året, men er ikke desto mindre et herligt motiv med al deres personlighed og ikke mindst det, at de er ret tillidsfulde og talrige. Man kan altid finde nogle strandskader og tegne "sig varm på" derude.

 

Begge billeder nedenfor er solgt.

 

 

Spurveugleinvasionen kom til sydvest.

Allerede ved indgangen til vinteren ankom de første spurveugler fra det svenske. Som sædvanligt når uglerne rykker over sundet, var det kun Sjælland og især Nordsjælland, der kunne nyde godt af det sjældne syn . I juledagene dukkede der imidlertid en sønderjysk ugle op i Lindet skov. Det er denne ugle som stod model for skitserne og akvarellen nedenfor.

Udstilling på Esbjerg Rådhus

I den kommende måned udstilles 17 billeder på Rådhuset i Esbjerg. Både nye og lidt ældre ting. Raderingen herunder har overraskende nok været populær, på trods af den lidt abstrakte streg. Stærene slår nærmest krølle på sig selv, når de pudser sig. Et sceneri, jeg i efteråret kunne iagttage hver eftermiddag på naboens hustag. De akrobatiske positioner, de strittende fjer og højlyset på den metaliske fjerdragt var en anderledes inspirationskilde.

I midten et studie af bjerglærker fra sidste års hårde vinter. Ikke at februar i år lader noget tilbage at ønske hvad angår kulde! Nederst finpudser Anne Slot Frandsen fra kommunens kunstforening ophængningen. En stor hjælp. Udstillingen hænger til 1. marts.

Vintergæs

Vinterens første halvdel har stået på overordenligt mildt vejr med masser af blæst og storm. Det ene lavtryk har afløst det andet, og marsken på fastlandet har været under bagvand flere gange. De store, åbne vidder herude tiltrækker alskens svømmefuglearter, når markerne oversvømmes. Ænder, svaner og gæs. Så snart det effektive drænsystem har fået bugt med vandet, efterlades jorden igen alt for tør til, at pibe- og spidsænder kan gøre nytte af området, og gæssene er igen alene om at udnytte vegetationen, hvoraf intet som bekendt er naturligt længere, men i stedet indgår i landbrugsproduktionen og i nogens regnskab. Gæssene er ligeglade. Og så længe vejret er mildt og sneen langt væk, bliver de hængende. Øverst er skitse af bramgæs, i midten mørkbugede knortegæs og nederst en kortnæbbet gås.

Fugle efter stormen

Sidste weekend fejede stormen hen over landet. Ikke noget alvorligt for landsdelens vedkommende, nordjyderne blev hårdere ramt. Dog nåede vandstanden op på over 2.5 m., og både strandenge og havnefronten i Nordby var overskyllede. De følgende dage har fortsat været prægede af lavtryksvejr, og i dag har vindstyrken været omkring de17 m/sek. Den slags vedvarende blæsevejr resulterer i mange måger på stranden. Sølvmågerne skal tælles i tusinder, og ofte følger spændende arter fra Nordsøen med. Dagens tur, lige inden skumring, kastede 2 storkjover af sig. Mågerne letter på en gang, når en kjove af den kaliber nærmer sig. Alene den måde, mågerne flyver op på er genkendelig....så er det bare med at finde kjoven i mylderet. Det lykkes som som regel, da storkjoven er både mørk og skiller sig ud flugten.

Midt på ugen, umiddelbart efter stormen, fandt Anne og Henrik Boyhus den døde lille stormsvale herover. De hvide felter på undervingen og den hvide overump er, sammen med den lige afskårne hale, artskarakteristiske kendetegn i fht. stor stormsvale. Efter nogle hurtige skitser i dagbogen, lavede jeg den øverste akvarel. Overvejer, at lave en radering af fuglen inden den sendes til Zoologisk Museum. Anne og Henrik skal naturligvis have en af studierne som tak for lån af fuglen.

Mellem forår og vinter

Der er et halvt år mellem de to scenarier på billederne nedenfor. De store kobbersnepper er fra april, hvor fuglene sætter deres tydelige præg på de få ynglepladser, de har tilbage her i landet.

Mandø, hvor disse kobbersnepper blev skitseret med det hårde forårslys ind skråt bagfra, er som bekendt en af de vigtigste ynglelokaliteter. Naturstyrelsen har netop igangsat et projekt på øen, der vil kunne komme kobbersnepperne til gode. Samtidig trues andre værdifulde arealer på øen af oppløjning. Kobbersneppernes tilstedeværelse i Vadehavets natur er langt fra sikret.

Sangsvanerne hører mere den aktuelle årstid til. Sidst på efteråret ankommer de til marsken nord fra. Nogle bliver vinteren over. Denne akvarel er dog lavet på baggrund af en fin oplevelse med sangsvanerne i Skåne forrige vinter.

Udstilling hos Sikkerhedsstyrelsen

Udstillinger taler i høj grad sammen med de fysiske rammer, stedet og dets ånd. I november måned er jeg inviteret til at udstille hos den statslige Sikkerhedsstyrelse, der ligger i Esbjerg. Det er ikke et hvilket som helst sted. Den imposante bygning rummede tidligere Sct. Josephs Hospital, hvor mangen en esbjergenser er født. Således også jeg. Underligt at tænke på, imens man 37 år efter går og bakser med ophængningen. Bygningen fra 1904 er fredet, og selvom funktionen i dag er en ganske anden, emmer gangene og ikke mindst de brede trapper af et datidigt sygehusvæsen og en katolsk æstetik.

Uge 42 på Fajancen, Sønderho

Det er efterhånden blevet en tradition i uge 42. Fremvisningen af årets arbejder og 4-6 skitsebøger på Café Fajancen i Sønderho. Der kommer altid spændende samtaler og møder med gode folk ud af den lille uformelle begivenhed, som Hanne og Leif velvilligt lægger rammer til. Normalt udstilles skitsebøgerne jo ikke, i hvert fald kun få sider via bloggen her. Så det er en smule grænseoverskridene at fremlægge hele materialet fra de mest uhjælpelige streger til de færdige ting. Men nogle gange kan en stærk skitse sige mere end et mere gennemarbejdet billede. Samtidig giver det mulighed for, bedre at formidle både oplevelserne derude samt den egentlige kunstneriske proces.

Fra skitsebogen



Sensommeren og efteråret er en god årstid for udendørs tegneri. Fuglene opholder sig længere i Vadehavet end under forårstrækket, der er hektik og hurtigt overstået. Men nu kan man tillade sig at bruge timer på den samme art, uden at skulle tænke på alt det man misser. Det er som altid de samme arter der finder vej til skitsebogen. Men det er nye tegninger hver gang, og hvert år bliver man klogere på arternes karakter. It´s a lifetime job! Herover terner, stenvendere og skarver. Det er alle fugle, man har gode muligheder for at komme tæt på.

Koldnålsradering af havterne.

Efter at have fået indrettet arbejdsværelset i det nye hus, har jeg fået gang i grafikken igen. Efter måneders fravær krævede det frustrende lang tid at blive fortrolig med arbejdsprocessen igen. Især aftørringen af pladen voldte besvær og resulterede i flere mislykkedes tryk. Men nu ligger det "i hånden" igen og trykpressen er korrekt indstillet til zinkpladerne. Det er en fornøjelse at arbejde med trykkene for åbent vindue om aftenen, der nu er mørk igen. Men lun.

Har iagtaget ternene gennem hele sommeren som sædvanlig, og set billeder for mig. De elegante havterner, de mere tunge og grove splitterner og de små spirrevipper..dværgternene. Der er idéer nok til næste forår, alene i terner.

Drolser fra nord

De seneste dage har man kunnet høre småspover, sortklire og svaleklire over øens luftrum. Vadefuglene fra Nordskandinavien og Arktis ankommer som dagene går i stadig større antal. Småspoverne trækker hurtigt videre, så dem har jeg brugt noget tid på i felten. Ellers har jeg arbejdet på akvarellen ovenfor. Sjaggere og vindrosler er udtryksfulde drosler, og jeg holder meget af af tegne dem når de kommer i bølger over øen i september-oktober. Akvarellen skal bruges til en artikel om "fuglevenlige haver", i det kommende nummer af "Fugle og Natur".

Slørugler på ladens loft

Det er ikke hver dag, eller hvert år for den sags skyld, man har mulighed for at tegne slørugler på nært hold. Oftest ser man dem blot flyver over vejen i nattemørket, eller flyve rundt omkring gården eller kirken, hvor uglerne yngler. Efter de seneste kolde vintre er det endda blevet meget sværere. Efter ti års bestandsfremgang i Sydvestjylland, bankede to vintre bestanden tilbage til udganspunktet, og arten er igen fåtallig i Danmark. Sådan er det, når en art, der egentlig er hjemmehørende i landene syd for os, risikerer en tilværelse så "højt mod nord". Er levestederne iøvrigt acceptable, skal sløruglerne nok komme på fode igen.

Da bestanden var på sit højeste, fik jeg i 2009 mulighed for at opleve et kuld slørugler, der skulle ringmærkes på Vadehavscentret i Vester Vedsted, der har en uglekasse i gavlen i laden. Det er to af ungerne herfra, som jeg nu har fået lavet en færdig akvarel af, efter at have modtaget en bestilling af netop slørugler.

Trækpause...og tid til at fordøje.

Maj måned er forbi, ligesom fugletrækket, der ebber ud her i begyndelsen af juni. Som altid er forårstrækket hurtigt, hektisk og en smule stressende, hvis man skal have det hele med. Det får man aldrig, men det er med at kende sin besøgstid med skitsebogen. Og sjældent tager man sig tid til mere gennemarbejdede billeder....der er altid noget man lige kunne tage ud at kigge på! Billedet ovenfor er dog en undtagelse. Det måler 50X65 cm. og er en bestilling. I maj har den tilmed stået på flytning og indretning og alt hvda dertil hører. Så det er ikke blevet til mange uploads på bloggen. Men nedenfor nogle eksempler på nogle af de mange skitser fra de sidste uger. Om nogle få dage kommer de første fugle tilbage, og det lange efterårstræk begynder. Faktisk kom de første storspover allerede i denne uge!

Dværgterne, Nordby.

Havterne, Søjorden.

Strandhjejler i modlys, Galgerev.

Stor præstekrave.
 Mange "tundra-præstekraver" passerede i midten af maj.

Lille kobbersneppe, Galgerev. En af mine favorit-motiver!

Træktid

Med en lille indsats kan man nærmest dagligt notere nytilkomne trækfugle-arter på øen. De næste 6-7 uger ankommer arterne med sædvanlig præcision, én efter én. Tornsangeren (herover, et ringmærket og "håndholdt" eksemplar) må vi vente på lidt endnu, men ikke længe. Sandløber og alm. ryle (øverst) trækker ind i stigende tal allerede nu, men bærer endnu ikke sommerdragt som på tegningen. Akvarellerne er lavet på baggrund af skitser fra i fjor, som illustrationer til en artiklen om trækfugle i DOF´s tidsskrift "Fugle & Natur". Klik på billederne for et større format.

Vagtsomme bramgæs

Bramgæssene er fra oktober til maj kilde til stor inspiration, og efterhånden som mildere vinde blæser ind over landet, er det muligt at lave skitser i de åbne landskaber uden at fryse fingrene af.

Blisgæs letter. Koldnål.

I det tidlige forår ankommer store flokke af gæs til Vadehavet. Især marsken på fastlandet lægger sammen med Mandø land til flokke af flere forskellige arter. Bramgæssene er mest talrige i disse år, mens f.eks. blisgæssene først er begyndt at bruge Ribemarsken i løbet af de senere år. Førhen var blisgæssene en sønderjysk specialitet. De lettende blisgæs fra en produktiv tegnetur omkring Indre og Ydre Bjerrum, gav mig idéen tl en koldnåls-radering. Især de for artens så karakteristiske mørke uregelmæssige bånd på undersiden, havde jeg fornemmelse af kunne udnyttes med grafikken. Dette er det første succesfulde tryk.

Et tilbageblik på efteråret...

Når man har kigget for hundredetreogtyvende gang på de samme faste strandskader, storspover og hvinænder i løbet af en lang kold vinter med få overvintrende fugle, længes man efterhånden tilbage til fugletræk og et landskab uden sne. Så inden det hele starter forfra med et nyt forår, kan man finde skitser og oplevelser frem fra det seneste efterår, og gøre lidt mere ud af dem. Øverst oktobers store sjældenhed, stendroslen, der desværre kun blev en enkelt eftermiddag, men bragte begejstring blandt de hurtigste ornitologer.

Midterbilledet er fra Halen på øens østkyst, hvor en ung vandrefalk måtte acceptere timers mobning fra de stedlige krager. Og nederst et nyt studie af sangsvaner fra Galgerev.

Tåge og forår på vej

Vinteren har holdt fast længe, og der er stadig en hel del is langs stranden og på vaden. Forsøgte at gå ud over vaden den anden dag, men det er praktisk taget umuligt pga. et særdeles glat "føre". Fuglene er stadig vinterfugle. Stødte på en stor tornskade langs diget forleden. Og storspoverne er blandt de få vadefuglearter der har stået vinteren igennem. Men viberne er kommet. Lærken lige så. Men ingen af dem gør meget væsen af sig. Men i weekenden sker der sikket noget. Tågen i dag og de 5 plusgrader varsler en ny årstid!