onsdag den 29. juni 2011
Slørugler på ladens loft
Det er ikke hver dag, eller hvert år for den sags skyld, man har mulighed for at tegne slørugler på nært hold. Oftest ser man dem blot flyver over vejen i nattemørket, eller flyve rundt omkring gården eller kirken, hvor uglerne yngler. Efter de seneste kolde vintre er det endda blevet meget sværere. Efter ti års bestandsfremgang i Sydvestjylland, bankede to vintre bestanden tilbage til udganspunktet, og arten er igen fåtallig i Danmark. Sådan er det, når en art, der egentlig er hjemmehørende i landene syd for os, risikerer en tilværelse så "højt mod nord". Er levestederne iøvrigt acceptable, skal sløruglerne nok komme på fode igen.
Da bestanden var på sit højeste, fik jeg i 2009 mulighed for at opleve et kuld slørugler, der skulle ringmærkes på Vadehavscentret i Vester Vedsted, der har en uglekasse i gavlen i laden. Det er to af ungerne herfra, som jeg nu har fået lavet en færdig akvarel af, efter at have modtaget en bestilling af netop slørugler.
lørdag den 11. juni 2011
Trækpause...og tid til at fordøje.
Maj måned er forbi, ligesom fugletrækket, der ebber ud her i begyndelsen af juni. Som altid er forårstrækket hurtigt, hektisk og en smule stressende, hvis man skal have det hele med. Det får man aldrig, men det er med at kende sin besøgstid med skitsebogen. Og sjældent tager man sig tid til mere gennemarbejdede billeder....der er altid noget man lige kunne tage ud at kigge på! Billedet ovenfor er dog en undtagelse. Det måler 50X65 cm. og er en bestilling. I maj har den tilmed stået på flytning og indretning og alt hvda dertil hører. Så det er ikke blevet til mange uploads på bloggen. Men nedenfor nogle eksempler på nogle af de mange skitser fra de sidste uger. Om nogle få dage kommer de første fugle tilbage, og det lange efterårstræk begynder. Faktisk kom de første storspover allerede i denne uge!
Dværgterne, Nordby.
Havterne, Søjorden.
Strandhjejler i modlys, Galgerev.
| Stor præstekrave. Mange "tundra-præstekraver" passerede i midten af maj. |
Lille kobbersneppe, Galgerev. En af mine favorit-motiver!
tirsdag den 5. april 2011
Træktid
tirsdag den 29. marts 2011
Vagtsomme bramgæs
onsdag den 16. marts 2011
Blisgæs letter. Koldnål.
torsdag den 10. marts 2011
Et tilbageblik på efteråret...
Når man har kigget for hundredetreogtyvende gang på de samme faste strandskader, storspover og hvinænder i løbet af en lang kold vinter med få overvintrende fugle, længes man efterhånden tilbage til fugletræk og et landskab uden sne. Så inden det hele starter forfra med et nyt forår, kan man finde skitser og oplevelser frem fra det seneste efterår, og gøre lidt mere ud af dem. Øverst oktobers store sjældenhed, stendroslen, der desværre kun blev en enkelt eftermiddag, men bragte begejstring blandt de hurtigste ornitologer.
Midterbilledet er fra Halen på øens østkyst, hvor en ung vandrefalk måtte acceptere timers mobning fra de stedlige krager. Og nederst et nyt studie af sangsvaner fra Galgerev.
fredag den 4. marts 2011
Tåge og forår på vej
Vinteren har holdt fast længe, og der er stadig en hel del is langs stranden og på vaden. Forsøgte at gå ud over vaden den anden dag, men det er praktisk taget umuligt pga. et særdeles glat "føre". Fuglene er stadig vinterfugle. Stødte på en stor tornskade langs diget forleden. Og storspoverne er blandt de få vadefuglearter der har stået vinteren igennem. Men viberne er kommet. Lærken lige så. Men ingen af dem gør meget væsen af sig. Men i weekenden sker der sikket noget. Tågen i dag og de 5 plusgrader varsler en ny årstid!
Abonner på:
Opslag (Atom)


